Sådan opdaterer du din hjemmeside
– har du husket at opdatere din hjemmeside?
Vigtigheden af opdatering af hjemmeside
Opdatering af en WordPress hjemmeside er vigtig for at sikre, at en hjemmeside er sikker, at den fungerer optimalt og har de seneste funktioner og forbedringer.
Alt for mange er ikke klar over hvor vigtige opdateringer er for en hjemmeside. En hjemmeside som ikke vedligeholdes og opdateres kan på sigt blive helt ubrugelig og bryde sammen. Opdateringer skal fortages jævnligt, for at sikre en sund og velfungerende hjemmeside.
Er du nystartet hjemmesideejer, så bør bureauet du har fået udviklet din hjemmeside af, gøre dig opmærksom på, at du, uden en vedligeholdelsesaftale, skal huske selv at lave opdateringer. Det er dog dig selv som skal sætte dig ind i hvilke opdateringer der skal foretages.
Her får du en grundlæggende beskrivelse af, hvordan du opdaterer din WordPress hjemmeside
Backup af hjemmesiden
Før du begynder at opdatere, er det vigtigt at du tage en fuld backup af din hjemmeside inkl. filer, databaser og alt dit indhold. Med en backup kan du, hvis noget går galt under opdateringsprocessen, gendanne hjemmesiden til den tidligere fungerende tilstand.
Opdatering af WordPress
Er der en ny opdatering til WordPress, vil du, når du logger ind dit kontrolpanel, se en meddelelse i toppen af siden.
Klik på “Opdater nu“. Herefter vil du bliver sendt til siden hvorfra du skal opdatere WordPress til nyeste version.
Har du tjekket op på om den seneste opdatering er i orden og har du lavet en backup, så kan du roligt klikke på “Update now” eller hvis du kører på en dansk version – “Opdater nu”.
Vigtigt: Det sker indimellem at en ny WordPress opdatering har nogle bugs, og at det derfor ikke altid kan betale sig at opdatere til en ny version, men at vente til den næste. Derfor er det vigtigt, hvis du selv står for opdateringer, at sætte dig ind i, og være aktiv i fx. neværk hvor sådanne informationer bliver gennemgået.
Opdatering af temaet
Har du købt et tema, skal du sikre dig, at det også er opdateret. For at kunne opdatere dit tema, skal du naturligvis have adgang til din leverandør, hvor dine pinkoder til temaet hentes fra.
Har du haft en seriøs udvikler, så har han/hun givet dig adgang til leverandøren af temaet og opsat disse koder på din hjemmeside.
Ligger der en opdatering til dit tema, vil der i dit kontrolpanel under “Appearance” (Udseende) og under “Themes” (Temaer) være en notifikation (en lille cirkel med et 1 tal i). Når du klikker på temaer, kommer du ind på oversigten for de temaer der måtte ligge på hjemmesiden. Der vil stå hvilket et tema som er aktivt og hvilket der ligger en opdatering til.
Din udvikler burde have fjernet de standard temaer som ikke skal bruges. Er de ikke det, vil du også skulle opdatere disse.
Opdatering af plugins
Plugins er en væsentlig del af funktionaliteterne i WordPress. I kontrolpanel vil der, under plugins, være en notifikation (lille cirkel met et tal i) som tilkendegiver om et eller flere plugins skal opdateres.
Klik ind på “Plugins” og opdater en efter en eller samlet, hvis der er flere opdateringer.
Test hjemmesiden
Når du har opdateret WordPress, tema og/eller plugins skal du efterfølgende grundigt teste din hjemmeside for at sikre, at alt fungerer korrekt.
Kontroller at alle funktioner, design, formularer osv. fungerer som forventet. Hvis noget er gået galt og hjemmesiden ikke fungerer korrekt, kan det skyldes en inkompatibilitet eller fejl i opdateringerne.
Slet unødvendige ting
Mens du er i gang med at opdatere, kan det være en god idé at fjerne eventuelle unødvendige filer, plugins eller temaer fra din WordPress.
Dette kan hjælpe med at forbedre sikkerheden og den generelle ydeevne.
Sikkerhedskontrol
Når du opdaterer bør du samtidig tage et kig på din hjemmesides sikkerhed.
Er det mon tid til at skifte nogle adgangskoder? Bør du overveje tofaktor-godkendelse eller skal du have et ekstra sikkerhedsplugin?
Løbende vedligeholdelse
En WordPress hjemmeside kræver regelmæssig vedligeholdelse.
For at sikre og forebygge sikkerheden og en velfungerende hjemmeside, bør du altid sørge for at dine hjemmeside er fuldt opdateret med de nyeste versioner.
Overvåg løbende hjemmesidens ydeevne og sikkerhed.
Vær opmærksom på at opdateringer kan variere afhængigt af din specifikke WordPress installation, og det er derfor altid en god idé at læse dokumentationen eller instruktionerne fra dine tema og plugin udviklere, før du udfører opdateringerne. På denne måde undgår du bedst problemer eller inkompatibiliteter med opdateringerne.
Vedligeholdelsesaftale
Har du ikke lyst eller tid til at at bruge den tid det tager både at lære, hvad der skal til for at vedligeholde din hjemmeside, så vil jeg anbefale dig at lave en vedligeholdelsesaftale.
Mange tror fejlagtigt at en udvikler med mange års erfaring og uddannelse, lige kan forklare hvordan man laver det meste på en hjemmeside og du så selv efterfølgende kan tage over.
Sådan er det desværre ikke. Vil du selv stå for driften og vedligeholdelsen af din hjemmeside, kræver det at du følger med i div. netværk hvor du kan lære rigtig meget eller Googler dig frem til hvordan du driver en hjemmeside.