Pas på grådige webbureauer

Jeg sidder i rigtig mange iværksætter netværk, hvor jeg dagligt læser opslag fra små, og især nyopstartede iværksættere, som er faldet i kløerne på grådige webbureauer.

Som lille og måske ny iværksætter, er man naturligvis ivrig efter at komme i gang med sin online virksomhed.

Desværre sker det dog alt for ofte, grundet de manglende erfaringerne og de begrænsede ressourcer, at iværksætteren lader sig manipulere af den “søde og forstående” sælger, til at indgå en aftale med skjult agenda – som først opdages når det er for sent.

En agenda som i lyset af løfter om en professionel, sælgende og næsten “gratis” hjemmeside, bondefanger iværksætteren til flere års dyre abonnementsaftaler. En aftale som bureauet har sikret sig, du ikke kan slippe ud af og som underminerer dine drømme om iværksætteri og en fornuftig økonomi.

Vær opmærksom på at der IKKE er fortrydelsesret for aftaler indgået B2B og selv et JA i telefonen er gældende.

Undgå gratis hjemmesider og lange abonnementsaftaler

Gode tilbud om gratis hjemmesider og abonnementsaftaler på flere år, kan være fristende. Men INTET er gratis og virkeligheden er en helt anden, end den scam bureauerne vil have dig til at skrive under på.

De “søde og forstående” sælgere kan kun én ting og det er at sælge! De er trænet godt og et opkald til dig, har kun ét formål – at få dig til at skrive under hurtigst muligt.

De kan love dig næsten alt – og som regel kan de kun give dig dette særligt gode tilbud nu og her (for du skal helst ikke have tid til at læse kontrakten alt for grundigt igennem).

Uanset hvor sød sælgeren er og hvad han kan love dig, så skal du være klar over at bureauerne kun er til for at udnytte andre for egen vindings skyld. Her er nogle træk, som kendetegner dem:

Indtjening & moral

Grådighed: Scam bureauerne fokuserer kun på høj indtjening og på bekostning af ærlighed og integritet. Med søde, forstående og veltrænede sælgere, lokker de dig ind i langvarige abonnementer (nogle op til 8 år) med skjulte gebyrer for at øge deres overskud.

Mangel på gennemsigtighed: Sandheden om omkostninger, vilkår og betingelser er godt skjult. Hvilket gør det vanskeligt for dig at træffe den rigtige beslutning.

Indtjening: Bureauerne fokuserer kun på at tjene hurtige penge, i stedet for at opbygge gode og langsigtede relationer.

Lav etik og moral: Bureauerne er ofte villige til at bruge usandfærdige metoder for at narre dig, blandt andet med vildledende salgstaktikker.

Manglende kundeservice: Kundesupport og kundepleje er så godt som ikke eksisterende. Når først du er fanget i fælden, kan det være yderst vanskeligt at få hjælp til noget som helst.

Konsekvenser: Bureauernes primære formål er at tjene hurtige penge uden hensyntagen til de langsigtende konsekvenser det får for dig.

Med en “gratis” hjemmeside får du:

Skjulte Omkostninger

Et tilbud om “gratis” hjemmeside, er sjældent gratis. Ofte vil udbydere af gratis hjemmesider eller abonnementsaftaler forsøge at lokke med fristende tilbud, for først at afsløre de skjulte omkostninger senere. Dette kan være i form af gebyrer for ekstra tjenester, teknisk support, reklamer på din “gratis” hjemmeside eller hosting, som er langt dyrere end gennemsnittet.

Før du ved af det, kan du ende med at betale langt mere, end du ville have gjort med en “almindelig” løsning.

Mangel på Kontrol og Tilpasning

Når du har indgået aftalen, får du ofte meget lidt eller slet ingen kontrol over hjemmesiden.

Hjemmesiden vil normalt have langt flere begrænsninger end normalt. Du vil kun få adgang til den del af hjemmesiden, udbyden mener du skal have. Du vil formentlig ikke selv eje siden, men vil være 100% afhængig af bureauet. Du vil altså ikke kunne flytte din hjemmeside til en anden udbyder, hvis du senere skulle ønske det.

Abonnementsaftaler vil altså låse dig fast i en flerårig dyr aftale, som du slet ikke får noget ud af – andet end søvnløse nætter.

Ringe Kvalitet og kompetencer

Du får (ikke) hvad du betaler for.

Gratis hjemmesider og langsigtede abonnementsaftaler vil sjældent opfylde dine drømme, ønsker og behov.

Som jeg læser i mine netværksgrupper samt hører fra de af min kunder som har været bondefanget af disse scam bureauer, så har bureauets kompetencer primært ligget på salg og kontrakter.

Kompetancerne til at udvikle og skabe den online virksomhed, I talte om inden kontrakten blev underskrevet, er ikke eksisterende. Jo jo du får formentlig en standard hjemmeside, men uden kvalitet og teknisk support, som du har brug for.

Så snart din hjemmesideskabelon ligger “færdig”, er du overladt til dig selv og fremadrettet skal du formentlig betale for hver en lille ændring eller tiltag.

Find en god, troværdig og pålidelig webdesigner

  • Sig aldrig ja tak til en “Gratis” hjemmeside
  • Indgå aldrig abonnementsaftaler
  • Lav research på webbureauer og se referencer
  • Vælg altid et bureau med en engangsydelse og som skræddersyer din hjemmeside
  • Vælg et bureau med gennemsigtige priser og vilkår
  • Læs ALTID en kontrakt, handelsbetingelser og et tilbud godt igennem – få evt. andre til også at læse det igennem
  • Sørg altid for at du SELV EJER din hjemmeside (har adgang til ALT)
  • IGEN – KØB ALDRIG noget som er gratis
  • IGEN – KØB ALDRIG noget på abonnement

Det er også vigtigt at vide, at scam bureauer er omhyggelig forsikret, så i det tilfælde du ønsker retsligt at forfølge dem, har det ingen økonomisk konsekvens for dem.

Skulle du uventet få medhold i dine anklager fx. ved kontraktbrud, ja så vil nogle bureauer endda gå så langt, som til at indgive en konkurserklæring, for næste dag at køre videre med et nyt CVR nr.

Er du stadig i tvivl om hvem du skal samarbejde med, så meld dig ind i de mange Iværksætter grupper på Facebook. Her står folk i kø for at hjælpe hinanden (og du kan høre mere om scam bureauerne).

Selvom en hjemmeside udvikles med en høj engangsydelse, så vil det på sigt stadig være langt billige end en såkaldt gratis hjemmeside. Samtidig er du sikret bedre resultater, mere kontrol og mindre besvær.

Spar dig selv og din virksomhed for en masse besvær og penge.

De gode webbureauer

Det skal understreges, at der findes rigtig mange gode webbureauer & webdesignere.

Et godt bureau skal være ærligt, gennemsigtigt og fokuseret på at opfylde din behov.

Et godt bureau vil aldrig opsøge dig med tilbud om gratis hjemmeside eller binde dig op på abonnementsaftaler.

>> Læs flere tips til den gode hjemmeside <<

Ingen bindinger
Du ejer selv dit site
Unikt design
100% kundetilfredshed
Et tæt samarbejde